WeBible

1 - Alt har sin Stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:

2 - Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde,

3 - Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge,

4 - Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse,

5 - Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne,

6 - Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste,

7 - Tid til at flænge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale,

8 - Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred.

9 - Hvad Løn for sin Flid har da den, der arbejder?

10 - Jeg saa det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.

11 - Alt har han skabt smukt til rette Tid; ogsaa Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog saaledes at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.

12 - Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at glæde sig og have det godt, saa længe de lever.

13 - Dog ogsaa det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.

14 - Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og saaledes har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Aasyn.

15 - Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.

16 - Fremdeles saa jeg under Solen, at Gudløshed var paa Rettens Sted og Gudløshed paa Retfærds Sted.

17 - Jeg sagde ved mig selv: »Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.«

18 - Jeg sagde ved mig selv: »Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr.«

19 - Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Aand har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.

20 - Alle gaar sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden.

21 - Hvo ved, om Menneskenes Aand stiger opad, og om Dyrenes Aand farer nedad til Jorden?

22 - Saaledes indsaa jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham saa vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død?